FORMÅLET MED VISIONEN
Med udgangspunkt i Grindsteds forureningshistorie er GDGH's overordnede og langsigtede ambition at etablere bæredygtigheds- og læringsfælleskaber i Grindsted. Disse fællesskaber skal på sigt fremme og understøtte den grønne og bæredygtige udvikling - også uden for Grindsted.
Vi ønsker således, at andre vil vende sig mod Grindsted – som eksemplet på byen, der gik fra fortidens forurening til fremtidens grønne by!
HVAD BETYDER DET I PRAKSIS?
Foreningen skal være til gavn for alle borgere i Grindsted, med interesse i at skabe fællesskaber mellem byens borgere, foreninger og erhvervslivet. Disse fællesskaber skal lede byens borgere ud på en rejse mod en grøn- og bæredygtig identitet for byen.
Foreningens arbejde tager udgangspunkt i fortiden – og vil med den ændre fremtiden. Hvis vi kan stå sammen og vise omverdenen alle de gode sider af Grindsted, så kan vi sammen skabe ’Grindsted – den grønne hovedstad’.



