top of page

App: Kemiluppen skaber genvej til et nemmere og bedre liv for allergikere

Det er så let at tage det gode liv for givet. Med et snuptag kan det forandres, hvis kemikalierne tager fat og du erfarer, at du slår ud, får slem kløe eller andre allergiske reaktioner fra et produkt, der har benyttet en mystisk kemisk betegnelse for noget du ikke kan tåle.


Det gode liv ligger os meget på sinde i GDGH. Vi ønsker at se ind i en fremtid, hvor livet er grønnere og mere bæredygtigt. Det indebærer også et liv med kendskab til de kemikalier vi bruger i hverdagen. En del af et bæredygtigt og godt liv er altså at kunne være sig selv uden hele tiden at skulle forholde sig til alvorlig allergi eller udslæt pga. kemikalierne i et givent produkt. Parfumer, make-up, sæbe eller andet fyldt med kemikalier gør livet vanskeligt for mange, og derfor kan Kemiluppen være en god hjælp.


Forbrugerrådet Tænk Kemi har udviklet appen – Kemiluppen, som kan hjælpe dig med at finde produkter med uønsket kemi i dine plejeprodukter, såsom allergifremkaldende, kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende kemikalier. Appen hjælper os som forbrugere til at undgå problematiske kemikalier fra hverdagsprodukter. Kemi er nemlig en stor del af vores alles hverdag gennem de produkter vi benytter hver dag, og det er derfor nærliggende, at vi bliver klar over, hvad vi eksponeres for. Særligt for de af os der er allergikere.


Vi er ret begejstrede over denne app, der på en nem og tydelig måde visualiserer indholdet af hverdagsprodukter. Vi håber derfor at appen kan være med til at bidrage til, at vi tænker mere over de produkter vi benytter. På den måde bidrager Kemiluppen til at skabe et nemmere og bedre liv for dem som årligt rammes af vanskelige kemiske reaktioner.

Du kan læse mere om appen og finde links til at hente den til din smartphone lige her:

https://kemi.taenk.dk/bliv-groennere/kemiluppen-tjek-din-personlige-pleje-uoensket-kemi

40 visninger0 kommentarer
bottom of page