top of page

Bæredygtigt byggeri er vejen frem i Grindsted

Opdateret: 11. mar. 2021

Byggebranchen sætter et stort aftryk på klimaet, og derfor er det et område, der er i fokus i GDGH. Vi arbejder med, hvordan man kan genanvende byggemateriale, gøre nybyggeri grønt og huse i Grindsted energieffektive. Det er et område, som er teknisk svært og som kræver stor viden og stærke kompetencer. Dem har vi i GDGH, men man skal ikke opfinde den dybe tallerken to gange. Derfor finder GDGH stor inspiration i projekter såsom “Sammen om bæredygtigt byggeri” som Realdania fonden har sat i søen.


28 kommunale byggeprojekter har fået støtte fra Realdania fondens indsats “Sammen om Bæredygtigt Byggeri”, der giver de udvalgte kommuner luft i budgettet til at afprøve nye grønne tiltag inden for byggeri- og anlægsprojekter. Genanvendelse af byggematerialer, fossilminimerende byggepladser og en svanemærket-renoverede skole er blandt tiltagene, som afprøves.


Billund Kommune og dermed Grindsted by er ikke en del af de 28 kommunale projekter, men GDGH vil være opmærksom på tiltag som dette, så Grindsted kan være med til at tænke byggeri ind i en bæredygtig og grøn kontekst. Det er den form for netværkstænkning og erfaringsudveksling, der skal til for at fremme den grønne omstilling som GDGH arbejder på at facilitere i Grindsted.


Hvis dette interesserer dig, kan du læse en uddybende artikel ved at klikke på linket;


70 visninger0 kommentarer
bottom of page