top of page

Nu bliver Grindsted bombaderet med blomsterfrø

Indpakket i muld og lerpulver er blomsterfrø nu blevet trillet til små bomber, som vil blive kastet rundt omkring og være med til at skabe et bedre plantemiljø.


-Ad, det er helt klistret, var der én der udbrød. Hvor en anden af de fremmødte der i mod udtrykte: -Jeg synes, det er ligesom at bage det her. Man følger en opskrift, blander ingredienser sammen og så triller man kugler af det.


Oplevelserne var forskellige da foreningen afholdt workshop torsdag den 5. august i foreningens lokale, hvor alle var velkomne til at komme og fremstille deres egne frøbomber og få hænderne i vådt jord.


Der var stillet borde frem, poser med muld og lerpulver samt mange kopper med insektvenlige blomsterfrø, så de fremmødte kunne blande deres helt egen frøblanding.


Frøbomberne blev til sidst pakket ind og taget med hjem, hvor de skal tørre i 24 timer, inden de bliver kastet rundt om i Grindsted og er med til at forskønne tiltrængte områder. Nogle af frøene vil måske nå at blomstre her i sensommeren og ellers kommer de frem til næste år.


Frøbomber er en gammel teknik der stammer fra Japan, og går ud på at frøene bliver indkapslet i bomben, hvor leret fungerer som en beskyttende skal, og frøet først kommer ud når det har optimale vilkår. Derfor er det godt med de kommende dages regn, som sikrer optimale vilkår til at kaste med frøbomber.


Vi glæder os til at se billederne fra frøbomberne, og hvordan de udvikler sig!





58 visninger0 kommentarer
bottom of page