Ny folder viser vejen til pesticidfri drift og adfærd
En ny folder, som er udarbejdet i et samarbejde mellem SEGES, DANVA, Danske Vandværker og EnviDan, giver gode tips og trick til, hvordan man kan håndtere ukrudt og skadedyr uden at bruge pesticider. Uanset om det er ukrudt i gårdspladsen, bjørneklo på engen eller flyvehavre i marken, så har folderen bud på hvordan opgaven kan tilgås på en miljøvenlig måde. Folderen retter sig altså både til private, lodsejere og vandværker og giver derfor et bredt indblik i fremtidens pesticidmindskende tiltag.
Mængden af pesticider i grundvandet skal holdes nede, hvis Danmark vil blive ved med at bryste sig af at have noget af det reneste drikkevand i verden. 99.9 % af det danske drikkevand kommer fra grundvandet, og derfor er det vigtigt at vi varetager grundvandet som den uvurderlige ressource det er. Derfor skal der skæres ned på pesticidforbruget og folderen Pesiticidfri Drift og Adfærd er et godt skridt på vejen. Det er nemlig vores adfærd, som skal ændres for at fremtiden bliver mere grøn.
I GDGH arbejder vi på temaet Landbrug og Fødevarer med at tænke Grindsteds lokale landbrug og fødevarer i en mere bæredygtig. Dette indebærer også at mindske brugen af pesticider for at passe på vores dyrebare grundvand i Grindsted og derfor finder vi stor inspiration i folderen Pesticidfri Drift og Adfærd.
Det håber vi også du vil gøre så klik ind på linket for at læse mere og hente folderen:
https://www.danva.dk/nyheder/2021/pesticidfri-drift-og-adfaerd/