Stor tak til Vestjyskbank og KG Hansen og lån af lokaler i midtbyen i Grindsted!

Nu har du endelig mulighed for at møde os i GDGH nede i Grindsted bymidte! Vi har nemlig fået lov til at indkvartere os i lokalerne på Vesterbrogade 5 nede i centrum af Grindsted. Det har længe været en drøm i GDGH-regi at få lokaler nede i bymidten i Grindsted, så dialogen om bæredygtighed og grøn omstilling har en base i Grindsted. Vi åbner dørene onsdag den 23. juni 2021, og vi kan nærmest ikke vente med at komme i gang.


Rummet er et åbent rum for alle interesserede sjæle, så kom ned og hils på os når du har tid. Vi vil rigtigt gerne snakke om bæredygtighed og grøn omstilling, og det kan man gøre i mange forskellige sammenhænge. Vi vil gerne afholde workshops, foredrag og andre arrangementer – det er kun fantasien der sætter grænser.


Frem for alt skal lokalerne dog være et sted hvor man kan snakke om verdensmål, grøn omstilling og bæredygtighed. Det er åbent for alle så kom endeligt forbi og find ud af mere om Grindsted – Den Grønne Hovedstad.

12 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle