Workshop: Byg et insekthotel

Opdateret: juli 1

Tirsdag den 31. august 2021 afholder vi workshop for børn i vores nye lokale.

Forældre med børn er velkomne til at bygge insekthoteller til haverne derhjemme.


Vi giver en kort introduktion om insekthoteller og så går vi i gang med at save og hamre.


Vi har byggevejledning og materialer.


Husk gerne lidt frugt, kiks og en flaske vand til jer selv.


Workshoppen foregår i vores lokale på Vesterbrogade 5 i Grindsted.

Vi starter kl. 15 og slutter ca. kl. 17.


Vi bygger insekthotellerne i resttræ og inddeler dem i flere rum, og til sidst kan I dekorere dem. Der skal være en voksen til at hjælpe hvert barn.


Tilmelding foregår på mail: info@dengronnehovedstad.dk. Husk at skrive hvor mange voksne og børn og et telefonnummer.

Du får en bekræftelse på mail, når du er tilmeldt. Hvis der ikke er plads, tilbyder vi at komme på venteliste.


Skulle I blive forhindret, vil vi gerne have besked, så vi kan give pladserne til andre.


Materialerne er venligst sponsoreret af Davidsens Tømmerhandel i Grinsted.


For voksne er et gyldigt Coronapas påkrævet.


26 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle