top of page

Små og mellemstore virksomheder skal have mere fokus på grøn omstilling

Dansk Industri har søsat projektet ‘Klimaklar SMV’. Det handler om at give rådgivning og redskaber til SMV’ere (små og mellemstore virksomheder), så de kan omlægge deres virksomhed til de stigende grønne krav. Omlægning til en grøn virksomhed er nemlig en omlægning til en sund fremtid både ift. økonomi og klima.


Den er vi helt med på her i GDGH. Vi har fokus på at skabe kendskab og interesse i den grønne omstilling i Grindsted - også for erhvervslivet. De stigende krav til leverandører og samarbejdspartnere om at kunne redegøre for CO2-udslip ifm. produktion, transport osv. giver et indblik i fremtiden forretningsmodel. Den grønne bundlinje kommer mere og mere i fokus, og får større og større indflydelse på den økonomisk bundlinje.


Det kan dog virke som en enormt stor opgave for en lokal SMV, der oveni dette måske kæmper for overlevelsen efter et år præget af Corona. Bare det at skulle udregne virksomhedens nuværende CO2-udledning, for derefter at finde veje til reducering af udslippet, det kan være meget krævende. Derfor er det en hyldest værd, at gøre opmærksom på det arbejde Dansk Industri laver på dette område for at hjælpe erhvervslivet.


I GDGH håber vi, at det kan vække interesse for nogle af de lokale SMV’ere at arbejde aktivt med miljøet, og vi opfordrer derfor også alle til at benytte sig af DI’s projekt, så vores lokale virksomheder bliver fremtidssikret, både økonomisk og ift. klimaet.


Lyder det som noget for dig? Så skynd dig ind på; https://www.danskindustri.dk/klimaklarSMV/

63 visninger0 kommentarer
bottom of page